Vision

Langsigtede mål og drømme

At levere håndværk og byggeri i særklasse, skabt af ordentlighed og stærke relationer.

Værdier

Adfærd og kultur

Passion for vores fag via høj faglighed i vores arbejde. Ordentlighed, fordi vi holder vores aftaler og har fokus på godt arbejdsmiljø. Ærlighed, fordi vi praktiserer direkte tale med respekt for hinanden og overfor kunden.

Mission

Formål og eksistensberettigelse

Vi løser alt inden for byggeri gennem ærligt håndværk og ordentlighed, primært for professionelle bygherrer.

Egil Rasmussen Århus

Din lokale tømrer og entreprenør

Vi udspringer af Egil Rasmussen Fredericia, der blev grundlagt i 1937 af tømrermester Egil Rasmussen. I årene op til 2009 var der stor efterspørgsel på bl.a. facaderenoveringer i Århus-området. Noget, som Egil Rasmussen Fredericia havde dygtiggjort sig i at udføre i trekantsområdet. Derfor blev der budt på flere opgaver af den slags i Århus og pludselig gik det stærkt. Flere medarbejdere begyndte at få jævnlig gang i Århus og til sidst krævede det et kontor at være på. Egil Rasmussen Århus var skabt.

I Egil Rasmussen Århus udfører vi al slags “almindeligt” tømrerarbejde i vores serviceafdeling, samt arbejder med forsikringssager for nogle af landets forsikringsselskaber. Vi udfører også alle former for entreprisearbejde, idet vi både kan arbejde som fag-, stor-, hoved- og totalentreprenør. Dertil kommer vores detailafdeling, der arbejder med ombygning af butikker, samt konceptudvikling og opbygning af alle typer butikker fra bunden.

Fælles for vores arbejde er, at vi næsten udelukkende arbejder for professionelle.

Vi lever af tilfredse kunder

Vi lever af tilfredse kunder, der bruger os igen og igen, samt anbefaler os til andre. Derfor gør vi en dyd ud af, altid at levere kvalitetsarbejde og den allerbedste service både før, under og efter selve arbejdet. Vi kommunikerer uformelt, åbent og ærligt. Og så har vi den indstilling, at vi altid hellere vil kommunikere for meget end for lidt.

Vores primære arbejdsplads er hele Østjylland og Midtjylland, samt Københavnsområdet, hvor vores detailafdeling er meget aktiv. Men vi kan sagtens arbejde andre steder, evt. I samarbejde med vores andre afdelinger i hhv. Horsens, Fredericia og Esbjerg.

En del af Egil Rasmussen koncernen

Egil Rasmussen Århus er en af i alt fire afdelinger under Egil Rasmussen koncernen. Udover Århus tæller afdelingerne også Horsens, Fredericia (hvor det hele startede) og Esbjerg. Mange ting arbejder vi med på koncernniveau og implementerer ned i hver enkelt afdeling, f.eks. vores omstilling til en mere bæredygtig hverdag. På koncernhjemmesiden kan du læse meget mere om netop det, samt detaljerede beskrivelser af at arbejde hos os. Hvordan ser en tømrers hverdag f.eks. ud? Eller hvad kan du forvente i jobbet som byggeleder hos Egil Rasmussen?

Vores referencer

Vi har udført rigtig mange projekter siden vores etablering i 2009. Her er et lille udvalg af de projekter, vi er stolte af. Tag også et kig på vores referenceside, hvor vi har samlet mange flere sager fra både service-, erhvervs- og detail, samt entrepriseafdelingen.